TARTELETTER
Folkelig forkælelse
Det er først i anden halvdel af 1800-tallet, at tarteletter, som vi kender dem i dag, ser dagens lys. Dengang fungerede tarteletten som en mellemret efter suppen eller fisken og var typisk fyldt med dyre råvarer som kalvebrisler eller skildpadde. I mellemkrigsårene blev tarteletterne mere folkelige og antog alle de udgaver, vi i dag serverer på Schønnemann.