Maa jeg be om en kælderbeværtning

Kælderbeværtninger opstod under byfornyelserne i starten af 1800-tallet, da stenhuse med tegltag afløste de brandfarlige bindingsværkshuse med stråtage. Disse nye byggerier havde ofte høje kældre, der først blev brugt til beboelse, men sidenhen af sundhedsmæssige grunde blev erklæret uegnet til det formål. De kølige kælderlejligheder var til gengæld velegnet til opbevaring af øl og brændevin, og det udviklede sig til salg og udskænkning af samme. Gæsternes midlertidige ophold i de høje kældre gav mulighed for at udvikle salget til værtshuse, gæstgiverier, kælderbeværtninger og senere cafeer og restauranter.

Små lavloftede stuer med vidunderlig atmosfære, netop fordi intet er tillavet ved hjælp af indendørsarkitekter. Alt er groet frem så at sige af sig selv i løbet af et par hundrede år.

I dag er postbuddets, ølkuskens, murerens og skorstensfejerens uniform skiftet ud med mere uformelt tøj på lige fod med direktørens, der i dag sjældent ses bedre klædt end konsulenterne og de bankansatte i jakkesæt. Uden disse uniformers synlige forskel træffer brancher på tværs hinanden stadig her i kældrene, hvor der ingen klasseforskel er, og demokratiet er ægte. Leve den usnobbede, bramfri kælderbeværtning, hvor alle er dus.

Mange værtshuse blev lukket på bysaneringens alter i årene mellem 1940 – 1970. De små værtshuse havde måske ikke en sundhedshygiejnisk, men mere en mentalhygiejnisk mission som sundhedskommissionen ikke så på det tidspunkt. De små beværtninger skulle lukke for at modarbejde alkoholismen, siges der.

De få og formentlig de bedste beværtninger har overlevet og har i dag en kulturhistorisk betydning. De er alle med til at give byen dens særpræg. De er hyggelige små smilehuller i et ansigt, hvis træk bliver mere og mere stramme efter hver ny ansigtsløftning, der foretages.

Der mangler en statistisk opgørelse over lukkede værtshuse før 1945 i hjertet af København. Men i 1945 talte værtshusene ca. 76 stykker, og i 1964 var der kun 59 tilbage af de gamle kælderbeværtninger, hvoraf 28 heldigvis stadig findes i gadebilledet i dag:
– Centralhjørnet, Kattesundet 18
– Det lille Apotek, St. Kannikestræde
– Fasan Bodega, Sønder Fasanvej 24
– Fremtiden, Sct. Annæ Plads 22
– Færgekroen, Nyhavn 5
– Gilleleje, Nyhavn 10
– Glentekroen, Nordre Fasanvej 237
– Hongkong, Nyhavn 7
– Hos Carl Morten (PUK), Vandkunsten 8
– Huset med det grønne træ, Gl. Torv 20
– Husmanns Vinstue, Larsbjørnsstræde 2
– Hvide lam, Kultorvet 5
– Hviids Vinstue, Kongens Nytorv 19
– Kanal-kafeen, Frederiksholms kanal 18
– Karen Kik, Slotskælderen, Fortunstræde 4
– Malmø, Havnegade 35
– Mønten, Holbergsgade 28
– Petersborg, Bredgade 76
– Postgaarden, Frederiksberg Alle 4
– Rabes Have, Langebrogade 8
– Schønnemann, Hauser Plads 16
– Skindbuksen, Lille Kongensgade 4
– Sorgenfri, Brolæggerstræde 8
– Tivolihallen, V. Voldgade 91
– Toldboden, Amaliegade 41
– Under Uhret, Ø. Farimagsgade 4
– Vodrofflund, Vodroffsvej 28
– Øresund, Nyhavn 3

Juliette N. Rasmussen
Restauratør