Indretning gennem generationer

Siden begyndelsen hos Marie og Frederik Henriksen på Hauserplads 11 har Schønnemann gennemgået mange ændringer og udviklinger. Erna, der er barnebarn af stedets grundlæggere, mindes en tid, hvor familiens private stue blev indrettet med langborde og bænke. Det var her, stadeholderne ofte kom forbi til en dram, før deres hestetræk skulle fortsætte.

Da loven ikke længere tillod beboelse i de gamle kældre, flyttede familien over på den modsatte side af pladsen til nr. 16. Facaden fik en ny skiltning som “P. Frederiksen enke – Cafe Hauser Plads 16”. På dette tidspunkt var Hauser Plads en del af den mindre velstående del af København. Gulvene var af ler, væggene kalkede, og komfuret blev opvarmet med koks.

I 1921 trådte den tredje generation til, og en fornyelse fandt sted. Facaden fik nye glasskilte, trægulve blev lagt, og der blev skabt bænke langs væggene. Små møllehjulslamper hang i loftet, og de karakteristiske tallerkenhylder og kobberpander prydede stadig væggene.

Erna og Petrus Schønnemann drev stedet indtil 1968, men troede ikke, de kunne sælge det. En organisation ved navn “Foreningen til Bevarelse af Gamle Kælderbeværtninger” sikrede, at tjeneren Johannes Jensen Lind og kokken Jørgen Møller fra Taarbæk Kro overtog stedet under betingelse af en omfattende renovering af facade, bar, restaurantområde og køkken. Der blev gravet ud for at øge pladsen og udvide køkkenet, fliser blev tilføjet på væggene, og et nyt gaskomfur blev installeret. Den gamle tjenergang og trappen til første sal blev fjernet, og et dame toilet blev etableret. Brændeovnen og billardbordet forsvandt, baren blev flyttet, og der blev investeret i fadølsanlæg.

Perioden mellem 1970 og 2010 var udfordrende for de gamle Københavnske kælderbeværtninger. Skiftende ejere og begrænsede investeringer i indretningen var typisk. En kvindelig ejer, kaldet “Pynte Pigen”, fik dog i 70’erne mod til at forny stedet. Hun udskiftede møllehjulslamperne med el-olielamper og fjernede bænkene langs væggene. Desuden tilføjede hun palisanderpaneler i restaurantområdet og arrangerede borde og løse stole. Det var også på dette tidspunkt, at loftbjælkerne blev dekoreret i den gamle kælder.

I 2007 kom herrerne Puggaards til stedet og startede med at forbedre indretningen med nye borde og stole. Dog lagde de mest vægt på at forbedre madoplevelsen, hvilket de opnåede med stor succes. I 2014 havde kælderen brug for en kærlig hånd. Vi var vokset som mennesker og havde brug for mere plads. Derfor blev kælderen udvidet ind i nr. 18. Bænken langs bagvæggen blev flyttet, de høje palisanderpaneler blev erstattet af lidt lavere egetræspaneler, og køkkenet blev opgraderet med rustfrit stål køleskuffer samt optimerede borde og lignende. Baren fra 1968 forblev, og atmosfæren fulgte med ind i nr. 18 – præget af grønne vægge, brune paneler, kobberdetaljer og gyldne rammer om billederne.

I dag lægger vi stor vægt på at bevare stedets unikke indretning gennem tiden. Vi har bibeholdt de gamle træk som den originale tallerkenhylden, den gamle lampe ved toilettet, den originale bar, træpanelerne, den grønne farve på væggene og de gamle olielamper. Vi har gjort nogle mindre opdateringer såsom at flytte gardinet til indgangspartiet, skifte hylderne bag baren og tilføje Petrus Schønnemanns gamle kobberpander på væggen. Derudover har vi moderniseret de kongelige portrætter på væggen samt forbedret lager og køleforhold.

Nu er tiden kommet til en større ændring: skift af stole i restauranten. Efter tre måneders grundig søgen valgte vi J.L. Møllers stol nr. 79. Niels Otto Møller, en højt respekteret møbelhåndværker, skabte et væld af tidløse spisestuestole af høj kvalitet, som stadig produceres den dag i dag på fabrikken uden for Aarhus, Danmark. Med dette valg ønsker vi at forny stedet, men samtidig bevare den hyggelige atmosfære fra dagligstuen.

Vi ser frem til at overdrage Schønnemann til 6. generation og planlægger at fortsætte med at opdatere baren med blyindfattede vinduer og andre sjove tiltag i de kommende år.