Et kvindefag

Allan Mylius Thomsen københavnsk byhistoriker og skribent, har 16/2-24 lagt et opslag op i gruppen “gamle København” med overskriften ET KVINDEFAG.

P. Frederiksens Enke; Alexander Johanne Frederiksen var 2 generation, der drev Restaurant Schønnemann og vi forstår nu, at hun var kvinde af sin tid.

Restaurations- og værtshusbranchen var tidligere i udpræget grad drevet af ægtepar. Mor i køkkenet. Farmand på gulvet i skænkestuen eller spisestuen.
Men restauratørfaget kunne være fysisk hårdt. Mange værtshusholder er gået tidligt i sin grav, og enken har stået tilbage med forretningen.

Faktisk var enkefruer i branchen meget normalt. I de ældste kilder om Københavns historie, optræder kvinder på mange af byens værtshuse og gæstgiverier.

Det var et af de få fag, hvor kvinder havde ret til at etablerer sig som selvstændige erhvervsdrivende – på lige fod med mændene.
Der var en god grund til, at mange enkefruer ikke giftede sig igen. Faktisk havde en gift kvinde ingen ret over sine egne penge. Først i 1880 fik gifte kvinder rådighed over, hvad de erhvervede ved selvstændig virksomhed.

Det betød, at mange enkefruer i ældre tid foretrak enkestanden, frem for at gifte sig igen, og blive underlagt deres mands økonomiske kontrol. Så kvinder som restauratører er faktisk et af de ældste kvindeerhverv som vi kender.

Sådan tænker vi også at det må have forholdt sig med P. Frederiksen Enke, der drev stedet frem til 1921.