fbpx
Hvad leder du efter?

AKVAVIT eller SNAPS

10. marts 2020

Kend forskel på dem.

På Schønnemann har vi 140 forskellige akvavitter og snapse, hvor kvalitet går foran hjemmebrænderi.

Vi har valgt at repræsentere alle de skandinaviske klassiske akvavitter; Aalborg, Brønnum,O.P. Andersen, Gilde og Arcus. Disse akvavitter har, som cognac, whisky, grappa o.lign. udenlandsk spiritus, en beskyttet titel, som ifølge en EU-forordning fra 1989 kun må anvendes, hvis de lever op til en række bestemte kriterier for destillation, smag, duft, ingredienser og alkoholprocent.

Ordet snaps er derimod ikke en beskyttet titel. Disse kan derfor være trukket på alskens alkohol, og indeholder ofte smagen af eksotiske krydderier, tørret frugt, bær og nødder.

På Schønnemann er vi stolte over, at vores snapse er udviklet i samarbejde med tre af de første danske mikrodestillerier af nye og innovative snapse; Braunstein, Schumacher og Hr. Skov. Destillerier der hver især, på fornemmeste vis, forener traditionelle fremstillingsmetoder med moderne twists og smagsnuancer.