5. generation
24. marts 20205. Generation af Schønnemanns historie
Datiden var bekymret for, at en æra skulle slutte, når det flittige ægtepar Erna og Petrus Schønnemann trak sig tilbage – ”en malerisk kælderbeværtning ville forsvinde fra København” – skrev man i pressen. Men så galt gik det heldigvis ikke …
Thomas og jeg overtog Schønnemann i 2015. Man kan sige, at vi er 5. generation i Schønnemanns historie, hvis en generation defineres som en 30 års periode. Selvom slægten ikke går direkte ned gennem familien, så har alle 5 generationer et tilfælles, nemlig vores fælles ønske om at bevare den klassiske danske frokostkultur.
Dette sidste indlæg om Schønnemanns farverige historie er blevet til med hjælp fra vores gæster og alle jer, der følger os på Facebook og Instagram og velvilligt har delt jeres viden og input.
Den videre historie tager sit udgangspunkt i 1966 på Tårbæk Kro, hvor Jørgen Møller arbejdede som kok, Johannes Jensen Lind som tjener. De ledte efter en restaurant, de kunne drive sammen, og da lejligheden bød sig på Hauser Plads, erhvervede de d. 30. juli 1966 Restaurant Schønnemann af Erna og Petrus Schønnemann for 100.000 kroner.
Ved overtagelsen forlangte Sundhedsstyrelsen forskellige tiltag iværksat. Der skulle bl.a. etableres både et dame- og herretoilet med forrum. Dametoilettet blev etableret ved at inddrage en del af serveringsarealet. Herretoilettet fik etableret forrum, pissoir og toilet med dør ved at nedlægge den indvendige trappe, der førte op til lejligheden i stuen, hvor Erna og Petrus fortsat boede. Toiletterne blev ved samme lejlighed hævet for at danne nok fald til kloakken.
Det gamle køkken blev brækket ned og gravet op. Det arbejde udløste arkæologisk interesse. Grunden ligger på Trinitatis Kirkes gamle kirkegård, hvorfor jorden var fyldt med knoglerester. Efter den gennemgribende renovering åbnede de to herrer restauranten igen i oktober 1966.
Få år efter, i 1968, blev den gamle bar fjernet, og den nye specieltegnet bar fra svenske NK Inredning købt og opsat, hvor billardbordet tidligere stod.
Jørgen og Johannes’ veje skiltes, efter de havde udvidet med Cafe Gyllen i Nørre Voldgade 2, men deres gennemgribende renovering af Schønnemann er stadig en del af stedets særpræg.
Inger Grossauer fik efter overtagelsen i 1978 mod på atter engang at forny stedet indretning. Hun udskiftede møllehjulslamperne med el-olielamper og fjernede bænkene langs væggene. Desuden tilføjede hun palisanderpaneler i restaurantområdet og arrangerede borde og løse stole. Det var også på dette tidspunkt, at loftbjælkerne blev dekoreret i den gamle kælder.
Siden fulgte en række år med gode og mindre gode tider hos Schønnemann. Efter de to verdenskrige, hvor ”melklisterkøkkenet” havde sin storhedstid, ændrede den gastronomiske trend sig. Både som følge af nye muligheder og som følge af ny inspiration. Det italienske, spanske, amerikanske og kinesiske køkken inspirerede danskerne og havde varierende indflydelse, indtil man efter årtusindskiftet igen satte fokus på de danske råvarer og traditioner, da det nye nordiske køkken gjorde sit indtog i 2004.
Søren og John Puggaard overtog Schønnemann i 2007 og forvandlede den historiske og traditionsrige frokostrestaurant til en sand anmelder-darling. I 2014 var pladsen for trang, og man fik Fredningsnævnets tilladelse til at nedlægge muren mellem Hauser Plads 16 og 18. Det gav luft mellem de enkelte borde og selvfølgelig en smule flere pladser. Det lagde et øget pres på det i forvejen diminutive køkken, og er derfor optimeret med specialdesignerede køleskuffer, der gør det muligt at udnytte hver en kvadratcentimeter af køkkenets skæve vinkler. Schønnemann fik på alle måder opdateret de gode gamle dyder og er i dag i en klasse for sig på den københavnske smørrebrødsscene.
Den placering ønsker Thomas og jeg at bevare. Med få justeringer, løbende opdateringer og en afgrundsdyb respekt for historien, traditionen og kvaliteten gør vi vores yderste for, at vores gæster føler sig trygge fra det øjeblik, de træder de fire trin ned i restauranten. Sådan er det vores håb, at næste generation om et årti eller senere vil føre traditionerne videre, så også deres gæster kan sætte sig forventningsfuldt til bords i et stykke levende, dansk kulturhistorie.
Thomas Gaarn og Juliette Noyons Rasmussen
Restauratører