fbpx
Hvad leder du efter?

1. generation

10. januar 2021

Når man driver en restaurant med en så lang historie som Schønnemann, kan man ikke undgå at interessere sig for fortiden: Hvordan gjorde de tidligere, og hvordan er det hele blevet til? I dette indlæg er vi dykket ned i folketællinger, avisartikler, skrifter og andet materiale for at blive klogere på Marie & Frederik Henriksen, der etablerede restauranten i 1877. De er med andre ord 1. generation af Restaurant Schønnemanns lange historie.

I 1870 findes ingen optegnelse fra folketællingen af Marie og Frederik Henriksen. Vi kan dog se af de senere optegnelser, at Marie er født Jensen i 1824 og kommer fra Herstedøster. Desuden ved vi, at Frederik Henriksen er født i 1819 og kommer fra Sundby. Frederik Henriksen var jernstøber og senere værtshusholder. Hvornår parret er blevet gift, ved vi ikke, ligesom vi heller ikke ved, hvordan parret er kommet til Hauser Plads. Det kan vi kun gisne om.

Hauser Plads tilhørte arbejderkvarteret i København, hvor fattigdom prægede både bygninger og hverdag. Karréen mellem Kultorvet og Hauser Plads var i så ringe stand, at den blev revet ned i 1956.

På et foto fra april 1916 kan vi se, at virksomheden Louis Nielsens Hørkram & Markfrøhandel lå på Hauser Plads 7-9. De rådede over hele husrækken mellem Pustervig og Hausergade 11. Louis Nielsen handlede med kul, koks, jern og stålplader.

Som jernstøber giver det mening, at Frederik Henriksen kom til byen for at arbejde hos Louis Nielsens Hørkram. Han, hans kone Marie samt deres 3 børn boede som det var sædvane for fattigfolk i den gamle kælderlejlighed på Hauser Plads 11. Vi ved, at disse kælderlejligheder ofte også blev brugt som gæstgiverier i forskellige former for at tjene lidt ekstra.

Adressen Hausergade 11 er samme bygning som Hauserplads 11. Det var en hjørnebygning med kælder, stue og 3 etager samt loftrum. Her bor Marie og Frederik Henriksen sammen med deres yngste søn Erik Wilhelm Frederiksen i 1880. Bemærk, at sønnen ikke har et slægtsnavn og bærer samme efternavn som forældrene. Når sønnen hedder Frederiksen, er der tale om et såkaldt patronym, der afledes af faderens fornavn. I Danmark dannes patronymer ved at tilføje endelsen ”-søn” eller ”-sen” til faderens fornavn, når er er tale om drenge. Brugen af patronymer blev officielt afskaffet med dåbsforordningen i 1828, men praktiseres alligevel så sent som 1880.

I 1885 bor Marie Henriksen på samme adresse sammen med sine 3 sønner: Henrik Frederiksen (f. 1854), Peter Frederiksen (f. 1859) og Erik Frederiksen (f. 1868). Det formodes, at Frederik Henriksen er død i perioden 1880-1885, og deres 2 ældste sønner er kommet hjem for at hjælpe deres mor. De er i optegnelserne registret som ”tjenestekarle”, som dengang var en betegnelse for elever, inden de blev udlært i et fag og fik en titel som fx postbud, vognmand, værtshusholder eller lign.

Det siges, at Marie Henriksen indledningsvis solgte ”lommemadder” til de handlende på Kultorvet og senere åbnede en morgen- og spiserestaurant. Stedet lå i kælderen og var indrettet med lange borde og slagbænke, har barnebarnet Erna senere kunnet fortælle.

Her kunne tørvebønderne varme op, når de afleverede deres vogne på pladsen. Køkkenet åbnede kl. 6.00 om morgenen, og når handlen på torvet sluttede kl. 9.00, kom tørvebønderne tilbage til Fru Marie, spiste frokost og udvekslede nyheder fra Amager, Værløse, Husum, Brønshøj eller Ganløse. Senere kom kulsvierne fra Nordsjælland ind med kul, og de indtog derefter beværtningen indtil kl. 19.00 om aftenen, hvor den lukkede.

Dengang stod der to kæmpestore ”mannatræer” mellem de toppede brosten på pladsen. I midten af pladsen stod der et lille rødt nødtørftshus med gaslampe på taget. Pladsen blev brugt til holdeplads for vogne og hestedrosker. I årene 1884-1886 boede kunstmaleren Rasmus Christiansen (1863-1940) i stueetagen Hauser Plads 10 og gengav i sit maleri fra 1884 livet på pladsen.

Ifølge folketællingerne fra 1901 og 1906 bor der ingen i kælderen på Hausergade eller Hauserplads 11. Det skyldtes sandsynligvis, at bysaneringen havde lukket kælderen for beboelse og værtshus. Den skæbne led også mange andre beværtninger i den tid og de efterfølgende mange år.

Af en optegnelse fra 1901 fremgår det, at vi endelig er fremme i de lokaler, hvor restauranten har til huse i dag. Parrets mellemste søn, Peter Frederiksen, var blevet vognmand og havde derfor overtaget vognmandsforretningen, der lå i Hauser Plads 16 med plads til vogne i gården. Han havde giftet sig med Augusta Johanne (f. 1864), og de boede nu i stuen i forhuset og drev beværtningen i kælderen sammen med deres 6 børn: Johannes Vilhelm (f. 1889), Marie Johanne (f. 1891), Thorvald (f. 1893), Thorkild (f. 1895), Else (f. 1898), Erna Auguste (f. 1900). Peters mor, Marie Henriksen, er ikke registreret på adressen, men vi ved fra familiens fortællinger, at hun passede børnebørnene og derfor må være flyttet med.

Restauratør
Juliette N. Rasmussen