Hvad leder du efter?

Skattekammer Akvavitter

16. februar 2026

I januar 2025 fik Schønnemann fornemt besøg af Hother Sørensen – en af landets mest dedikerede samlere af snaps og akvavit fra De Danske Spritfabrikker i Aalborg (D.D.S.F.).

Hother har i årtier opbygget en enestående samling, og da nogle af flaskerne efterhånden fandtes i dublet, fik vi lov at købe en række af dem til vores egen lille skatkammerhylde.

 

Resultatet er en sjælden samling af snaps og akvavitter, som for længst er udgået af produktion – nogle for tyve år siden, andre for næsten et halvt århundrede siden. Andre igen var engangsudgivelser, fremstillet til særlige jubilæer og begivenheder.

Hver flaske rummer et stykke dansk kulturhistorie, og tilsammen fortæller de historien om en epoke, hvor håndværk, krydderi og destillation gik op i en højere enhed.

I dag har de fået deres egen montre her på Schønnemann -et lille blik ind i en tid, hvor man tog sig tid, og hvor en snaps ikke bare var en drik, men et ritual.

Udgåede klassikere:

  • Aalborg Export Akvavit 45%                          Lanceret 1913       Udgået 1985
  • Aalborg Jubilæums Akvavit 45%                  Lanceret 1946       Udgået 1985
  • Aalborg Fuselfri Akvavit “Brun Aalborg”    Lanceret 1860       Udgået 1990
  • Aalborg Akeleje Snaps                                     Lanceret 1971       Udgået 1995
  • Aalborg Havstryger Snaps                             Lanceret 1977        Udgået 2006
  • Aalborg Stjerne Akvavit                                  Lanceret 1983       Udgået 2006
  • Aalborg Extra Akvavit (40% og 42%)            Lanceret 1988       Udgået 2006
  • Aalborg Blå                                                          Lanceret 1995       Udgået 2006

 

Engangsudgivelser og jubilæumssnapse i begrænset oplag:

  • 2015 Grønningens 100 Års jubilæumssnaps
    2 * 900 eksemplarer. Snapsen er blevet sammenstukket af  to kunstnere fra Grønningen i DDSF’s laboratorium. Sidste snaps fra DDSF-fabrikken i Aalborg (lukket 30-04-2015)
  • 2006 Fadlagret Aalborg Jubilæums Akvavit
    234 eksemplarer.
  • 1996 150 års jubilæum for Rød Aalborg
    1500 eksemplarer.
  • 1993 Rød Aalborg Tivoli-etiket
    Tivolis 150 års jubilæum.
  • 1992 Aalborg Jubilæums Akvavit  42%
    Trekantet flaske, oprindeligt til det amerikanske marked.
  • 1992 Guld Aalborg  47%
    I anledning af Aalborg bys dobbelte 650 års jubilæum.
  • 1989 Fusions Akvavit
    Uddelt ved Danisco-fusionen, til medarbejderne i de fusionerede virksomheder.
  • 1982 Privat Snaps
    Fremstillet til PRIVATbanken’s 125 års jubilæum.
  • 1981 Aalborg 100 Års Jubilæums Akvavit
    Fremstillet til D.D.S.F. 100 års jubilæet.

En samling som denne ser man sjældent – og nogle af dem er endog  til rådighed for udskænkning her på Schønnemann; se venligst “Skatkammer Snapse”-sektionen bagest i vores snapsekort i restauranten.

Med Hothers store viden som ledsager har vi fået lyst til at fortælle hele historien om snapsens udvikling i Danmark.

Følg derfor med her på siden og på vores sociale medier, hvor vi dykker ned i traditionerne, opskrifterne og de små historier, der stadig dufter af kommen og karve.