GODT NYTÅR 2020/21
31. december 2020ET NYT SPÆNDENDE ÅR STÅR FOR DØREN……….
Vi får på SCHØNNEMANN tidligst lov til at åbne dørene til det nye år mandag den 18. januar 2021, men ønsker alle et godt og trygt nytår.
Det gamle år 2020 vil for altid stå klarest for den konstante omstilling i driften og vores gæsters ufortrødne opbakning.
Året har vi bl.a. brugt på at stykke Schønnemanns historie sammen ud fra gamle folkeoptællinger, avisartikler, bøger, digte, malerier, fotografier og mundbårne fortællinger. Alle historierne er endnu ikke givet videre og vil fortsat løbende blive lagt op på vores Facebook, Instagram og hjemmeside.
2020 var også året, hvor Ole Troelsø i hans ”Bogen om smørrebrød” hædrede den gamle kælder for engageret at bevare frokostrestaurantens historie i dens køkken, betjening, indretning og atmosfære.
Schønnemann var med, da Danmark åbnede igen 18. maj efter første nedlukning, i en stor artikel i Politikken. Vi var med da landet delvist blev lukket ned igen fra den 9. december i TV2 NEWS. Vi var med, da forskellige medier talte om tarteletter, gode frokostoplevelser og om hipster-smørrebrød vil udfordre rullepølsen. Så vi ser tilbage på et udfordrende, men spændende år med meget opmærksomhed.
Vi tager derfor fat i det nye år med samme ”gamle” optimisme og glæder os til at byde velkommen hos SCHØNNEMANN – 4 trin ned og ind i en verden af traditioner og godt værtskab.
Juliette & Thomas Gaarn Rasmussen
Restauratører