Historien om Rød Aalborg, Harald Jensen og A. Brøndum & Søn

1830 grundlægger Anton Brøndum (f. 1806 – i øvrigt kun et år efter vores nationaldigter H. C. Andersen blev født) sit brænderi i Snaregade i København.

1858 optager han sin søn Alfred i firmaet, der skifter navn til ”A. Brøndum & Søn”.

Men allerede i 1840 lancerer han sin Kummenaquavit, der stadig produceres den dag i dag, nu kendt som ”Brøndum Kummenaquavit” – den ældste danske snaps/akvavit på markedet.

Men historien om snapsens to største personligheder begynder i Aalborg i midten af 1800-tallet – med to mænd, der på hver sin måde satte Danmark på akvavittens verdenskort.

Den polskfødte Isidor Henius kom til Danmark i 1837 efter at have lært destillationskunsten i Tyskland. Han arbejdede først hos sin onkel i Aarhus og viste tidligt både innovativt talent og ambition.

Som 25-årig indrettede han i 1845 sin egen brændevinsfabrik, den senere så berømte fabrik i Aalborg, hvor han producerede både gær, sirup, spiritus og teknisk sprit.

Og i 1846 lancerede han Taffel Akvavitten – destilleret på kommen – som siden blev en dansk klassiker. Flasken med den rød/hvide etiket vandt priser verden over, og medaljerne herfra pryder stadig etiketten i dag, hvor den fortsat produceres.

Nu kendt som ”Rød Aalborg”  –  synonym med den danske nationalakvavit.

Mens Henius var teknikeren og entreprenøren, fandt man hans modsætning i Harald Jensen – kunstneren. Han var blandt Kunstakademiets bedste elever, men måtte efter faderens ønske overtage familiens brænderi i Aalborg i 1862.

Jensen havde en stor passion for urter og naturens smagsnuancer og blev i sin samtid omtalt som både destillatør og naturlæge. Hans Taffel Akvavit fra 1863, krydret med kommen og destillater af ingefær, anis, allehånde, romersk kamille og Galangarod, fik derfor sit helt eget særpræg.

Den produceres stadig den dag i dag, nu kendt som ”Harald Jensen Akvavit”.

I folkemunde blev Harald Jensens akvavit kaldt Rød Aalborg – opkaldt efter den knaldrøde etiket med bynavnet Aalborg i hvidt med store bogstaver. Og den solgte bedre i Aalborg-området end Isidor Henius’ Taffel Akvavit.

Først flere årtier senere – i D.D.S.F. perioden – fik man overført  begrebet ”Rød Aalborg” til Henius’ oprindelige Taffel Akvavit fra 1846.

Og i kølvandet på begrebet ”Rød Aalborg”, fik Aalborg Fuselfri Akvavit fra 1860 tilnavnet ”Brun Aalborg”, og Aalborg Kommen Akvavit fra 1878 blev kaldt ”Blå Aalborg” (grundet etiketternes umiddelbare lighed, men forskellige farve)

Men kun Rød Aalborg produceres stadig i dag – og står som den mest ikoniske.

Isidor & Harald – Henius & Jensen. To stærke personligheder i samme by – den ene tekniker, den anden kunstner – forenede i kærligheden til destillationen.

Deres arv lever videre i dag, hver flaske et lille stykke dansk kulturhistorie, forfinet gennem generationer, men tro mod sin oprindelse.

Følg med her på siden og på vores sociale medier, hvor vi i løbet af året dykker ned i traditionerne, opskrifterne og de små historier, der stadig dufter af kommen og karve.