Fra brændevin til akvavit

Snaps er, til forskel fra akvavit, en ubeskyttet betegnelse – den nordeuropæiske betegnelse for krydret brændevin – og navnet kan bruges om enhver spiritus, der er tilsat smagsgivere. Akvavit derimod er en beskyttet titel med rødder i både tradition og lovgivning.

Ved snaps eller akvavit forstår vi i dag en krydret brændevin destilleret fra gæret mæsk af korn eller kartofler. Men historien begynder langt tidligere.

Siden 1400-tallet har vi brændt alkohol i Danmark. I begyndelsen blev det brugt som medicin og til fremstilling af krudt – især blandt adel og gejstlighed. I 1600-tallet fandtes over 2.500 destillerier i Danmark.

I 1700-tallet indførte staten afgifter på alkohol, og destillation i private husholdninger blev forbudt. Kun præster, kroer og værtshuse kunne fortsætte, hvis de betalte afgift. Staten havde dermed for alvor taget styringen med brændevinen.

Ordet akvavit stammer fra det latinske aqua vitae – livets vand. Udtrykket kendes også fra fransk eau de vie og afspejler datidens tro på, at spiritus kunne helbrede sygdomme.

I 1500–1600-tallet sejlede den danske handelsflåde til Østen og bragte tørrede krydderier som kommen, dild og koriander hjem. Disse urter blev brugt til at smagsætte alkoholen – og sådan opstod den krydrede brændevin, som vi i dag kalder snaps.

Senere kom ordet schnapps, der på tysk betyder en lille slurk eller mundfuld. I Skandinavien blev det til snaps – en krydret brændevin serveret i små glas, gerne ledsaget af fællesskab, mad og sang.

Først i 1989 kom en EU-forordning, der fastsatte, hvornår en snaps må kaldes akvavit: Den skal være destilleret, så både smag og duft hovedsageligt stammer fra kommen og/eller dild. Den må ikke indeholde æteriske olier, og alkoholprocenten skal være minimum 37,5.

Fra livets vand til lovreguleret håndværk – historien om snaps og akvavit er historien om Danmark selv: om varme hænder, kolde glas og generationers evne til at forvandle simple råvarer til noget, der samler os omkring bordet.

Følg med her på siden og på vores sociale medier, hvor vi i løbet af året dykker ned i traditionerne, opskrifterne og de små historier, der stadig dufter af kommen og karve.