fbpx
Hvad leder du efter?

VELKOMMEN TIL BYENS BEDSTE SMØRREBRØD

BESTIL BORD

De fire, små trin, der fører ned til Restaurant Schønnemann, er nok beskedne i afstand, men de fører dig tilbage til en svunden tid, hvor hjerteligt værtsskab og kvalitetsmad lavet fra bunden stadig gælder. Her handler det om at hygge sig over smørrebrød af højeste kvalitet og velskænket øl, som man har gjort det i snart 150 år.

På frokostrestauranten Schønnemann tager vi imod et ganske blandet publikum. Her samles unge, midaldrende, ældre, herrer, damer, erhvervsfolk, studerende og turister. Her samles kort sagt livsnydere af enhver art. Stemningen er uformel, og der skåles livligt, alt imens tjenerne serverer den ene klassiske specialitet efter den anden for vores forventningsfulde gæster.

Kortet består af klassisk dansk smørrebrød, lune retter og spændende specialiteter – alt sammen lavet af de bedste råvarer og naturligvis altid frisksmurt. Her findes alle klassikerne som fx Schønnemanns gammeldags modnede sild, nypanerede rødspættefileter, røget ål med frisklavet røræg, mørbradbøffer med bløde løg og den rørte tatar med et nip løvstikke. Vi udvikler løbende nye stykker og interessante tilføjelser, der kan føre det klassiske smørrebrød langt ind i fremtiden. Hos os handler det om velsmag og hygge, men det betyder ikke, at vi vender andre dyder ryggen. Vi prioriterer fx bæredygtighed særdeles højt, og vi vælger altid økologiske produkter, hvor det tilgodeser både miljø og smag. Vi imødekommer også nye tendenser, men altid med fødderne plantet solidt i vores lange historie. Fx er vores veganske og vegetariske retter en videreudvikling af mormors gamle grøntsagsopskrifter. Som i alle andre tilfælde er vores udgangspunkt velsmag.

Vi føler os meget stolte over, at vi har mange stamgæster, der hver især har en særlig tilknytning til den gamle, klassiske restaurant. Nogle har særlige traditioner på Schønnemann, andre er bare tilbagevendende, og så er der dem, der har fået et stykke opkaldt efter sig. Det sker i de sjældne tilfælde, at særlige præferencer formår at overbevise køkkenet. Fx da Rene Redzepi fra Restaurant Noma ønskede sin hellefisk servereret med varm agurk a la creme, da gastronomiredaktøren Ole Troelsø bad om at få den rørte tatar ristet ganske kort, eller da Jørgen Leth med sin kendte og elskede stemme indtrængende bad os om at bevare glarmestersilden på kortet. Hvem kan stå for den stemme, så i dag kan Jørgen og alle vores gæster nyde Jørgens syltede sild.

I øjeblikket serverer vi mere end 140 specielt udvalgte danske, norske og svenske snapse og akvavitter. Disse serveres enten tempererede eller let afkølede i størrelserne “pinlig”, “rimelig” og “fornuftig”. Sidstnævnte er stadigvæk op til randen af glasset … og lidt til.

Skål og velbekomme

ANMELDELSER

Vi er stolte af alle de pæne ord, der skrives om vores mad, betjening og generelle atmosfære, og vi takker for dem alle – uanset om de kommer fra vores gæster eller professionelle anmeldere.

En herlig, seriøs restaurant af “den gamle skole”, når det gælder dansk frokost-tradition!

POUL
2022

Schønnemann er – uden sammenligning – den bedste frokostrestaurant i hele København. Hvis man ikke har prøvet at spise på Schønnemann har man snydt sig selv for en fantastisk oplevelse.

JENS
2021

Vi fejrede vores søns 10-års fødselsdag hos jer og var meget imponerede – og berørte – over, at tjeneren kunne huske os fra samme dag sidste år. Det er lige præcis det værtsskab, som gør, at vi vil komme igen år efter år. Tak fordi I gav vores søn endnu en fantastisk fødselsdagsfrokost, som levede perfekt op til vores forventninger.

ANNE
2021

Venlig modtagelse. Dygtig, voksen betjening “i øjenhøjde”. Kultiveret, hyggelig atmosfære. Glimrende smørrebrød som i “gamle dage”. – Vi var meget tilfredse og besøger gerne Restaurant Schønnemann en anden gang.

POUL
2021

Der er en grund jeg kun bruger Schønnemanns når frokosten skal være ekstra lækker og det er fordi Schønnemanns ER uovertruffen lækker.

KASPER
2020

Når jeg dør, vil jeg begraves hos Schønnemann.

HENRIK
2020

Det er som at komme tilbage i tid, når man sidder i Schønnemanns spisestue🙂 Helt igennem fantastisk mad og servicen er virkelig god.

KATHARINA
2020

Den sidder altid i skabet når man træder ind af døren hos jer. Varme, hyggeligt, god betjenning. Selv en vinter depression kan reddes med jeres gode humør og jeres madlavning.

STIG
2020

Som at besøge ens søde mormor, der havde fået en god hjælp i køkkenet, så hun havde tid til os!!!

VAGN
2019

støjniveauet var højt men meget stemningsfuldt.

MICHAEL
2021

Dejligt at møde en tjener, der er kompetent og behagelig! Dansk smørrebrød er et stykke med dansk kultur! Tjeneren ved hvad hun serverer, hun kan selv lide maden! Hvilket gør det til en god oplevelse at besøge restauranten!

CLAUS
2019
2019

We brought some French customers to Schoenemanns. They were amazed by the place, the food, the service and the atmosphere. For sure a place to come back to. Both for business and with friends. They said ” THIS is Denmark ” – and smiled. Top top top.

JESPER
2018

Fantastisk mad, fantastisk tjenere og fantastisk oplevelse. Det er ikke billigt, men alle pengene værd!

KIM
2017

Fantastisk mad og et personale, der virkelig ved, hvordan man sørger for sine kunder på den bedst mulige måde. Tak for mad

NETTE
2015

Lækkert hjemmelavet smørrebrød, dejlig øl og en formidabel betjening – så bliver det ikke bedre ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ ud af 5.

LISBETH
2018

Idag var konen og jeg inde og spise hos jer.
Den bedste oplevelse ever.

STEEN
2016

Københavns absolut bedste smørrebrød.

VICKI
2016

Det lækreste smørrebrød, skønne tjenere, hyggelige omgivelser og et kæmpe udvalg af snaps! Luv it.

.

BETINA
2016

Fantastisk – intet mindre – det smagte og så ud og blev præsenteret på alle måder kyndigt. Vi kastede os vel vejledt ud i tilbehøret af snapse, og alt var syndfuld og vidunderlig syntese. Schønnemann giver smørrebrød mening, og betjeningen fortjener hvert et skønsomt ord. Det er et godt og hyggeligt spisested.

MARTIN
2018

Stadig ingen over og ingen ved siden af . suverænt i førersædet i kategorien , ikke bare lokalt i danmark, men overordnet.

Morten Kaspersen
2024
Flere anmeldelser

De, der drikker vin, falder med ansigtet først, mens de, der drikker øl, falder med nakken først. Af vin bliver man nemlig tung i hovedet, af øl bliver man let.

Aristoteles