GASTRO No: 30 / 2008

Restaurant Schonnemann

gastro - nr. 30 - 11.09.2008



 

HØJT BELAGT

Det lysner i øst - der er sol over Gudhjem! Smørrebrødet er noget nær Danmarks eneste bidrag til 'verdensmenuen', og efter at have stået i skyggen i årevis er smørrebrødet på vej til bage til ære og værdighed.  James Price - der hermed debutere som restaurantanmelder i gastro - har taget smørrebrødstemperaturen på tre af de klassiske steder. 

Hos SCHØNNEMANN er der næsten for meget af alt det gode - hvis man altså skal klage over noget. 

Men skal man det, når alt er godt?


SCHØNNES HOS SCHØNNEMANN

Kælderrestauranten på Hauser Plads har eksisteret siden 1877 og hører til blandt de ældste frokostrestauranter i København. Oprindelig betjente man de bønder, der kom ind til København med varer fra de omkringliggende landområder, og dengang har traktementet nok været noget mere beskedent, end det er i dag. Der er ualmindelig hyggeligt hos Schønnemann med mørke paneler, grønmalede vægge og hvide, stivede duge på bordene. Sandet på gulvet mangler heller ikke. Visse purister vil muligvis mene, det er synd, at man har skiftet de blyindfattede ruder ud med klare. Personlig savnede jeg ikke yderligere beviser for autenticitet. Der er ikke kun et stort udvalg af snaps hos Schønnemann, men også muligheder for at prøve lidt varianter på øl siden, så vi endte med henholdsvis en Franciskaner hefe, en sydtysk hvedeøl og en Brooklyner weisse, også hvedeøl, men af amerikansk oprindelse, begge dele glimrende øl med tilpas lethed til at harmonere med smørrebrød.  Kortet er omfattende, stort udvalg i sild og anden fisk og skaldyr, alt hvad hjertet kan begære af kødpålæg og lune retter, samt en lang række specialiteter, så det kan være svært at vælge. Men efter moden overvejelse bestemte min gæst sig for at begynde med husets karrysild ( 59 kr.), mens jeg valgte den hjemmelavede sildesalat (78 kr.). Derpå begav vi os over i specialiteterne og bestilte henholdsvis et stykke ?Jomfruens natmad? og en ?Madam Schønnemann'. Vi var på vej ud i flere stykker, men den venlige og kyndige betjening rådede os til at begynde med det, og så se, hvad appetitten kunne holde til, hvilket viste sis at vare et uhyre fornuftigt råd.

 

EN SKØN JOMFRU OG EN LIDT FOR BLID MADAM

De er ikke ude på at sulte gæsterne hos Schønnemann, hvilket jeg måtte sande, da min sildesalat ankom. Et veritabelt bjerg af hakkede kryddersild, æbler og rødbeder i en let cremet dressing toppet med et lunt pocheret æg og med et kraftigt stykke hjemmebagt rugbrød under. Ydermere var stykket garneret med små striber af kryddersild hele vejen rundt. Det smagte aldeles glimrende. Karrysilden mindede ikke meget om den traditionelle af slagsen. Her optrådte silden i en karrytilsmagt pickles, og den var ikke tung af mayonnaise. Det gode, grove rugbrød blev serveret apart. Karryen var måske nok lidt i baggrunden, men det smagte bestemt ikke dårligere af den grund. ?Jomfruens natmad? dækker over en kombination af røgede kartofler, hønsesalat, bacon og friterede strimler af gulerod. Et stort og på alle måder højt belagt stykke smørrebrød, og kombinationen af det fede og det røgede samt det let sødlige fra gulerødderne var fin. Min 'Madam Schønnemann' var et stykke rugbrød smurt med smør smagt til med dijonsennep,belagt med talrige skiver kogt, sprængt kalvetunge og pyntet med hønsesalat og masser af frisk brøndkarse. Efter sigende skulle denne kombination stamme fra en engelsk sandwichopskrift og have hørt til den danskfødte dronning Alexandras favoritter. Det var et absolut blidt smagende stykke mad, og jeg kunne måske godt have tænkt mig et kontrasterende indslag. Senneppen i smørret trængte ikke rigtig igennem, og brøndkarsen var af den milde slags.Jeg tror, det ville have klædt stykket med en lidt mere pebret udgave.

 

MÅSKE FOR MEGET AF ALT DET GODE 

Da vi havde spist os igennem de to anretninger, forstod vi de velmente advarsler imod at bestille for meget. Og i grunden er det lidt ærgerligt, for noget af charmen ved smørrebrød er jo netop at komme lidt rundt omkring, uden atappetitten må sige stop alt for tidligt. Jeg synes bedømmelsesgrundlaget blev en anelse tyndbenet efter blot fire stykker mad og tvang min mætte gæst til at dele endnu et stykke med mig. Det blev til en 'Tjenerens tartar', som består af hakket skinke. rå løg, sky og purløg, toppet med en æggeblomme og serveret på ristet brød. Det er et stykke smørrebrød, jeg ofte selv laver, dog serverer jeg det på surbrød, som jeg er en stor tilhænger af. Selv om vi delte stykket, var der rigeligt på tallerkenen. Måske skulle man overveje at ændre en anelse på mængden og slå et par kroner af på prisen, for der er mange gode ting, man har lyst til at sætte tænder i hos Schønnemann. Da vejret var usædvanlig godt, endte vi med at sætte os op i solen og nyde kaffen. Restauranten har nogle fire cafeborde stående på fortovet, rimeligvis af hensyn til rygere, som således ikke er henvist til at stå i skammekrogen, men i det mindste kan sidde ned og skamme sig. Jeg lod mig i øvrigt fortælle, at der er planer om at renovere Hauser Plads og at Schønnemann i den forbindelse håber på at kunne udvide udendørsserveringen. Regningen blev på 712 kr., men 112 af de kroner blev investeret i fire flasker mineralvand, da det var en usædvanlig varm dag. Der er ikke rørende billigt på restaurant Schønnemann, men kvaliteten og betjeningen er så absolut i top, og stedet er et besøg værd.

 

James Price  ud af 6 mulige.