Berlingske / AOK 2007

14. SEPTEMBER 2007

 


Alt Om København/Berlingske Tidende

 

Klassisk, dansk smørrebrød er hipt og ofte både bedre og billigere end en burger, og betjeningen er som regel klasser over cafeniveau. Hvem har den bedste, kolde smørrebrødsjomfru i køkkenet, hvor er silden smækrest og snapsen klarest?


 

AOK:

Restaurant Schønnemann
Det er godt og trygt at vide, at på Schønnemann på Hauser Plads midt i byen kan man stadig få kvalitetssmørrebrød, kalvetunge og tarteletter. Betjeningen er effektiv, men hyggelig. Og omgivelserne nostalgiske, pæne og æstetiske - det gælder endda toiletterne.